Startede dagen i New York med at vandre ned langs bowery og kigge på storkøkken og kantine inventar og tænker på, at hvis ikke det var fordi at gud og hvermand ejer en café, så kunne det være fedt at åbne en. For indretningens skyld, sgu' ikke for at stå og servere. Drejer ned ad Grand Street og ind til den poppede del af Chinatown vest for Bowery omkring (very) little italy. Ved ikke hvorfor jeg søger herned, for det er en af de mere røvsyge dele af byen. Og hvorfor smider italienerne ikke viskestykket i ringen og helt overgiver Little Italy til kineserne. får øje på skiltet:
The Best Chinese Back Rub and Foot Rub Real Master Wu Lim at Room 8 & 9 Only
– Any Time & Day.
Der må jeg ind. Kan ikke rigtig ryste jetlaggen og insomniaciet af mig og dette er måske løsningen. En kinesk kvinde haster mig ind i et rum og peger på et skilt. “40 min foo + rub” står der nederst. Den napper jeg, lægger mig på briksen, får vist nok at vide, at jeg har grimme fødder – “yuu ve'i org-lee fee” – inden hun lægger et tæppe over ansigtet på mig, og jeg tænker på, om jeg nu falder i søvn og bliver røvet og ender mine dage i en af deres sweatshops, og om forsikringen dækker invalidering, hvis det viser sig at Wu Lim – hvis det altså er hende der tæsker løs på mine fødder og ben – ikke har en uddannelse, som kan meritoverføres til det danske uddannelsesystem.
Jeg har aldrig fået en pro massage før, så der er nok at arbejde med. Det er jo helt fantastisk og da det viser sig, at +'et på skiltet faktisk var et t, og de 40 minutters massage kun gælder mine fødder, takker jeg hurtigt ja til også få æltet resten af kroppen på plads. En halv time burde række.