Artikler | Miklas Njor - Page 2

Danish humor vs. universal

During the last couple of weeks I’ve been sent two links to trailers for animated movies. “The Tale of Despereaux” – sent to me by my friend Peter Dodd who is lead animator on the movie produced by Framestore CFC – and “Rejsen til Saturn” (The Journey to Saturn) produced by A. Film directed among others by Craig Frank.

It made me think about how different Danish humor is from the rest of the world. I know Despereaux is aimed at children and Journey to Saturn is aimed at teenagers and adults. But still.

I also noted how little I am told about the story in the Despereaux trailer as opposed to The Journey to Saturn.

Despereaux story outline from imdb: The tale of three unlikely heroes – a misfit mouse who prefers reading books to eating them, an unhappy rat who schemes to leave the darkness of the dungeon, and a bumbling servant girl with cauliflower ears – whose fates are intertwined with that of the castle’s princess. The film is based on Kate DiCamillo’s “The Tale of Despereaux: Being the Story of a Mouse, a Princess, Some Soup, and a Spool of Thread” from 2003.

The Journey to Saturn story outline by me: Per (common danish name) is asked to stand in for another astronaut who is sick with salmonella. They fly of to Saturn (and on the way weird stuff happens) only to find that it has already been colonized by alines who they manage to piss off and then they have to save the earth. The film is based on the danish cult-classic-comic “The Journey to Saturn” from 1977 by Claus Deleuran

Here are a few screengrabs from Despereaux. Everything fluffy and innocent:

The Tale of DespereauxThe Tale of DespereauxThe Tale of DespereauxThe Tale of Despereaux

And here are a few screengrabs from The Travel to Saturn. Not so innocent:

Journey to SaturnJourney to SaturnJourney to SaturnJourney to SaturnJourney to Saturn

You can see Despereaux trailer here at yahoo.

You can see The Journey to Saturn here in Quicktime or go here for Windoze

Tænk på børnene i Afrika

“Legetøj til Afrika har til hovedformål at indsamle legetøj i Danmark og sende det til hiv-smittede og aidssyge børn i det sydlige Afrika. Børnene henslæber måneder i en seng uden andet end grå vægge at se på, og ofte uden at deres fattige forældre kan komme på besøg. Andre af hiv-børnene er forældreløse og bor på gaden eller på børnehjem.”

Det lyder ikke for rart, så tag at donor dit brugte legetøj til børn i Afrika: Legetøj til Afrika

Krudt og kugler

Blev lidt overrasket over at læse, at Politiet råder over 3,2 millioner kugler. Der findes ca. 10.700 politibetjente i Danmark. 3,2 mill lyder måske ikke så meget, det er jo ikke engang nok til at skyde resten af befolkningen, men det svarer til ca. 300 kugler pr. strisser. Så kan det da ikke undre, at de pløkker enhver der brokker sig over servicen i 7-eleven.

Et være onan-egern

Sexmangel dræber egern. Ifølge politiken.dk sendte en pensionist et egern til det evige nøddetræ fordi kræet angreb ham.

Når nu man arbejder så hårdt på at få fixerum til narkomanerne på Vesterbro, var det måske værd at overveje en tilbygning til rummet, hvor egern og andre dyr i den størrrelse, kan gå ind og onanere, slappe af og dermed være til mindre fare for os andre. Der kan vel også være en sygeplejerske tilstede.

Men hvad er værst: at fixe til lyden af et egern der onanerer eller at onanere til synet af en der fixer?

Hvad så med spillerne?

Ifølge Parkens direktør Jørgen Glistrup vil han opfordre staten til at gøre det strafbart at løbe ind på en fodboldbane.

»Så kunne politiet udskrive bøder, som minimum burde være på 25.000 kroner. Selv vil vi fremover skrive på billetter og andre steder, at det koster 10.000 kroner i afgift at bryde vores ordensreglement«, siger Jørgen Glistrup på et pressemøde ifølge politiken.dk

Betyder det så, at spillerne skal til at have endnu mere i løn?

Hykleriske banker

Banker er som bekendt stedet man går hen for at blive vildledt. Det er den eneste måde de kan finde ud af at tjene penge på – det, og så deres gebyr-gebyrer og så at udnytte deres monopol (hvornår har du sidst hentet din løn i klingende mønt hos chefen?). Alt i alt nogle fine folk. Det råder SaxoBank bod på med en prissammenligninger der får denne kommentar med på vejen:

»Der er her lavet en skræddersyet sammenligning, som stiller dem selv bedst. Det er hverken sådan forholdet i virkeligheden ser ud,…« siger informationschef i Nordea, Claus Christensen til Børsen Online.

pivpivpiv

advertising space

In the current arms race between advertisers and adblock software-developers the domain adland.tv (also known as Adland) has been blocked by Norton for years and now many more adblockers – like FiltersetG for
example – do the same. As a result webusers are prone to email the siteowner Dabitch and tell her that the site doesn’t work – when it is in fact their adblocking software is what “deletes” the links and images. The most interesting thing about this is that major advertisers have payed themselves onto the whitelist – whereas commercial-archive can’t/won’t/doesn’t know how to. And they don’t even carry ads once you’re logged in! Ironic no?

Even more interesting is that this story hasn’t even caused a ripple among bloggers. You’d think that whole “buy your way onto the whitelist” thing would get people pissed off.

Anyway – read more about it here at commercial-archive

Bowery’s Whitehouse

I New York har jeg de sidste par dage boet på Bowery’s Whitehouse, Bowery 340, på hjørnet af Great Jones Street, New York. Hvis ikke det var fordi, at her er nogenlunde rent, så ville det være det mest lusede hotel jeg nogen sinde har boet på. Værelserne er ikke egentlige værelser, men træbåse med et loft flettet af trælister og minder meget om et hegn. Det er så varmen kan stige ud og man ikke dør af varme/luftmangel/klaustrofobi. Fungerer sikkert fint om sommeren, men her i midten af marts måned på fjerde sal lige under taget, er der lige lovlig mange kuldebroer og jeg fortryder at jeg ikke medbragte mere glasuld, ikke mindst for lydisoleringens skyld. Mit værelse – som er et dobbeltværelse – er 2×2,5 meter og naboen til venstre har en kortbølgeradio. Hans sprogbrug overfor dem han opfanger, afslører, at en venlig henstilling om at dæmpe sig vil falde for skrattende ører.

Men nu lyder det som om at jeg ikke kan lide stedet. Det kan jeg godt og hvem tager til New York for at sidde på hotel. Prisen er 30 dollar pr. nat og her er ok rent og sikkert (portvagt 24/7). Det ligger tæt på Union Square, metroen, The Village, SOHO, NOHO.

pip i principperne

Min storesøster Maise Njor synes at jeg er meget principfast og med det i baghovedet tog hun forleden en karrieremæssig beslutning. Lidt skræmmende at min søster pludselig ser til mig for råd. Og så uden at spørge mig. Men er man principfast når man tilsidesætter sit had til overvågningssamfund og den amerikanske regerings paranoia og had til verden (og generelt alt hvad den står for), og tager til USA fordi at det kan hjælpe min karriere?