Ingen drikkepenge til dig min ven

Turen i fra og ind til Manhatten bliver af chaufføren ført i fjendtlig stilhed og hidsig talestrøm efter jeg svarer ham på det uundgåelige spørgsmål: Where are you from. Som en muræne, der forsvarer sin koralblok, skyder hans hovede med sekunders mellemrum og munden fuld af forbandelser og falafel, frem igennem lugen i plexiglasset*, der adskiller passageren fra chaufføren.

Imellem ottende og niende galde-spyning peger han på mig med en af de mange mobiltelefoner han har liggende i forruden, som var det en tryllestav. Der sker det, der ikke måtte ske. Han ringer til en ven. Sammen hidser de sig op over tegningerne, og Danmark og fra nu af og til vi når frem har chaufføren armene højt hævet over hovedet i raseri og vores skæbne er helt og holdendt i Allahs . Jeg håber bare Allah kender vejen.

  • Glasset har dobbeltfuktion. Dels som beskyttelse af passageren fra chaufførens , når han accellererer, og dels sikrer det, at passageren ikke griber rattet i panik.
Læs også  Bowery's Whitehouse

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk