Der var engang et lille land der var kendt for fodbold og bacon. Selv om alle i verden ikke syntes helt så godt om bacon som landets beboere gjorde, og sjældent havde en lige så velformuleret holdning til denne del af grisen, så var der jo altid det med de elleve metroseksuelle mænd, der – måske lidt småfascistisk – var klædt i ens tøj og bare kunne det der med at tæske bolden rundt på grønsværen (flæskesværen). Det var noget alle kunne snakke med om. Og gjorde.
ALLE I VERDEN KUNNE LI' BEBOERNE FRA DET LILLE LAND.
Der vil være terapeuter, der vil sige, at det ikke nødvendigvis er sundt at omdrejningspunket for ens opførsel er, at alle skal li' dig. Men jeg vil mene, at det er sundere, end hvis udgangspunktet for din opførsel er, at så få mennesker skal kunne lide dig. Bare fordi at der er en lov der siger, at du må prutte hvor end du har lyst, så skal man måske vente til man er kommet ud af elevatoren.
Idag er vi et lille land der er kendt for bacon og muhammed-tegninger. Selv om alle i verden ikke synes helt så godt om muhammed som beboerne i det lille land gør, og sjældent har en så velformuleret holding til hans religion, så var der jo altid det med bacon som alle kunne snakke med om. Og gjorde.